Billige
busrejser til Stettin i Polen
Stettin turist information i forbindelse med
ferie ophold





Stettin er Polens syvende største by med sine 460.000
indbyggere. Det er en stor havne- og værfts
by, selvom den ligger ca. 60 kilometer fra Østersøen.
Rigtigt mange danskere er gennem årene kommet
til Stettin for at udnytte de gode handelsmuligheder på byens markeder og i
storcentre hvor priser trods alt ligger meget langt fra de hjemlige priser.
Stettin har gennem de seneste år opnået status som tandlæge by hvor hundredvis
af danskere kommer for tandlægebesøg hver uge.
Stettins øgenavn er "Polens Paris"
hvilket grunder i den specielle gadeprojektering inspireret af samme i Paris.
Her er mange rundkørsler og store
brede boulevarder.
Stettin er en meget stor by der dækker et samlet
areal på ca. 300 km2, de mange km2 gemmer samtidigt på en smuk og fremmedartet natur.
Store
dele af byen er dækket af grønne områder og vandområder
- til tider kan man, midt i
storbyen, støde på hav - og fiskeørne.
Når det er tid til sightseeing har Stettin også
meget at byde på, der er rigtigt mange flotte bygningsværker i Stettin og man
gør utroligt meget for at genskabe noget af byens tidligere pragt. Stettin er
en gammel hansestad og byen var, før anden verdenskrig, en af Tysklands
prægtigste byer, dette fornægter sig ikke når du bevæger dig rundt i byens
centrum. Du kan naturligvis også besøge det der kaldes den nye gamle by hvor
man forsøger at genskabe noget af miljøet fra det gamle Stettin med smalle
stræder og små torve. I dette område af Stettin åbner der mange små
hyggelige restauranter, pubber og cafeer.
I Stettin er det stadig muligt at føle sig lidt
højt på strå, på trods af finanskrise, det er stadig muligt at nyde en god middag til
under 50 danske kroner, middagen kan passende skylles ned med et glas
fremragende Polsk øl, måske fra det lokale bryggeri Bosman, en 1/2 liter øl
kan du stadig få til under 10 danske kroner.
Hvis du har lyst til at dyrke byens kulturelle tilbud kan det
absolut anbefales at besøge den fremragende opera beliggende i "de Pommerske
Fyrsters Slot" der i dag er omdannet til kulturhus, her er både opera og
operette samtidig med at der er 2 gode restauranter beliggende på slottet.
Lidt fakta om Stettin og Polen
Den Polske valuta hedder Zloty.
Møntstørrelser er: 1, 2, 5, 10, 20, 50 Grosze samt 1, 2
og 5 Zloty
Seddelstørrelser er: 10, 20, 50, 100 og 200 Zloty
Du skal aldrig veksle på gaden, dem der forsøger
at få dig til det er som regel kun ude på at snyde dig.
Her en lille polsk mini ordbog så
du i det mindste kan fremstå som værende en venlig gæst:
Hej : Czesc, udtales: tjæst
Ja: Tak, udtales: ganske som tak på dansk
Nej: Nie, udtales: njie
Goddag (hr. / frue): Dzien dobry (panu / pani), udtales: djæn
dobre
God aften: Dobry wieczor, udtales: dobre wætjor
Velkommen: Witam, udtales: som skrevet
Tak: Dzienkuje, udtales: djenkuje
Farvel: Do widzenia, udtales: do widsænia
På gensyn: Do zobazenia, udtales: do sobasænia
Godnat: Dobranoc, udtales: dobranots
Undskyld: Przepraszam, udtales: pseprasjam
Værsågod: Prosze, udtales: pråsje
Skål: Na zdrowie, udtales na strovie
Gå
til busrejser Stettin fra Jylland
Gå
til busrejser Stettin fra Fyn
Gå
til busrejser Stettin fra Sjælland